Indsatsmedlem

Alle medlemmer starter som støttemedlemmer i foreningen.

Som Indsatsmedlem er du en del af et fællesskab, der sætter fodspor i andre menneskers liv. Du får viden og erfaring med at hjælpe sårbare mennesker.

Du får erfaring i kommunikation med offentlige instanser så som politi og kommuner.

Har du tiden, lyste og drivet til at være en aktiv del af FIOS kan du opgradere medlemskab til Indsatsmedlem.

FIOS er en 100% frivillig organisation baseret på ulønnet kræfter, hvor alle forventes at bidrage til det fælles mål, at søge efter savnede personer.

Uddannet Indsatsmedlem

I FIOS uddanner vi Indsatsmedlemmer, efter eget uddannelsesmateriale, der tager udgangspunkt i uddannelsesmateriale fra EU-projektet LOST. 1.lost.team

LOST er et samarbejde mellem offentlige Partnere og private organer, ikke-statslige organisationer og uddannelsespartnere fra Italien, Spanien, Danmark, Portugal, Belgien og Grækenland.

Projektet har til formål at informere samfundet om fænomenet, at mennesker forsvinder uden deres vilje (hovedsageligt børn og kvinder).

Hovedformål er at forske i og designe et innovativt uddannelsesprogram rettet mod fagfolk, der er involveret i at eftersøge de forsvundne personer (offentligt ansatte, sundhedspersonale, frivillige osv.) med henblik på at forbedre de teknikker, der anvendes til forebyggelsen, men også behandle fænomenet.

Alle operative medlemmer skal gennemgå FIOS´ grunduddannelse

Derud over skal du som Indsatsmedlem deltage i en bredere uddannelse

Efter endt uddannelse, er du rustet til at kunne organisere og udfører eftersøgninger, i koordination med politiet og de pårørende, samt støtte og hjælpe de pårørende fra start til slut.

Alle der har lyst til at få nærmere indblik i arbejdet som indsatsmedlem er velkommen til at kontakte os, og få en snak, om det er noget for jer.

Inden vi ringer dig op, anbefaler vi dig at læse nærmere om vores uddannelse

Nogle helt formelle krav skal dog være opfyldt:

  • Du skal være medlem af foreningen.
  • Du skal være min. 18 år.
  • Du skal forvente at bruge din fritid på forskellige tidspunkter på døgnet.
  • Du skal have kendskab til brugen af en computer.
  • Deltage i uddannelse og efteruddannelse.
  • Du skal være frisk og rørig.

Tilmeld dig som Indsatsmedlem i dag og vær med til at støtte en vigtig sag!

Et Indsatsmedlemskab koster 300 kr. om året.